
Fra 1/8-2023 drives Lægehuset Havnegade Nexø af Maja Harder Kirkegaard og Martin Noordegraaf. Begge er speciallæger i almen medicin. Man kan også møde vores vikar Lars Hansen eller én af vores uddannelseslæger. Endelig har vi 4 sygeplejersker som også har mange selvstændige konsultationer.
Lukkedage:
Vi holder lukket på følgende dage hvor vi henviser til Lægeklinikken på Aasen eller Svaneke Lægehus ved akut sygdom:
Mandag 4/12 (kontakt Aasen ved akut sygdom)
Onsdag 27/12 (kontakt Svaneke ved akut sygdom)
Torsdag 28/12 (kontakt Aasen ved akut sygdom)
Ny uddannelseslæge fra 1/12-2023:
Emma Mogensen skal færdiggøre sin speciallægeuddannelse i almen medicin i Havnegade. Emma har allerede været læge i mange år og har bred erfaring. Hun skal være hos os i lidt mere end 1 år, hvorefter hun også vil have mulighed for at slå sig ned som praktiserende læge.
Uddannelseslæge 1/9-2023 til 1/3-2024:
Så er Oliver Hjort Westh startet hos os som ny KBU-læge (tidligere kaldet turnuslæge). Oliver har bornholmske rødder og allerede 6 måneders erfaring fra medicinsk afdeling på Bornholms Hospital. Han blev uddannet læge i januar 2023 og skal nu arbejde 6 måneder i lægehuset under vores supervision med henblik på at opnå ret til selvstændigt virke som læge.
Ingen sæsonvaccination i almen praksis i år:
Region Hovedstaden har fravalgt almen praksis som medspiller i efterårets vaccinationsindsats. Kontakt IKKE lægehuset med spørgsmål om sæsonvaccination, da det er ude af vores hænder. Målgruppen for vaccination fremgår hos Sundhedsstyrelsen. I øvrigt oplyser regionen følgende:
Tidsbestilling for borgere på 65+ eller børn :
På alle hospitaler skal du have bestilt tid, før du møder op. Det gælder som udgangspunkt også for apotekerne, men enkelte apoteker tilbyder vaccination uden tidsbestilling ved drop-in.
Du kan blive vaccineret for både covid-19 og influenza på samme tid. Man kan bestille tid på vacciner.dk
Tidsbestilling for borgere med særlig risiko:
Hvis du mener, du hører til gruppen af borgere, der er i særlig risiko for at udvikle et alvorligt forløb med covid-19 eller influenza, er det muligt at visitere sig selv til vaccination.
Det gør du ved at udfylde en tro- og loveerklæring, når du bestiller tid til vaccination via ”Selvvisitering” på vacciner.dk
Har du brug for hjælp til at booke eller ændre din tid?
Hvis du har brug for hjælp til at booke eller ændre din vaccinationstid, kan du fra 12. september ringe til vores bookingtelefon på tlf. 38 64 99 00 – tast 0.
Telefonen er åbnet fra kl. 10 – 14 på hverdage fra 12. september
Vægttabsmedicin:
Vi opstarter ikke nye vægttabsforløb før i det nye år.
Vi oplever stor efterspørgsel på vægttabsmedicinen Wegovy. Bemærk at det er en meget dyr behandling uden muligheder for tilskud (heller ikke enkelttilskud!) og at behandlingen helt entydigt kun virker så længe man tager den OG man formår at lave varige livsstilsændringer. Erfaringerne med medicinen er endnu sparsomme og man kender ikke langtidseffekterne, generelt vil man fraråde behandlingen til langt de fleste. Lyt meget gerne til dette afsnit af Radio Ligevægt inden du kontakter os med ønske om behandling: https://www.buzzsprout.com/1718640/12213263-25-hvis-du-overvejer-wegovy-sa-lyt-her
Projekter:
Lægehuset deltager i et landsdækkende kvalitets- og forskningsprojekt for at forbedre behandlingen for mennesker med flere kroniske sygdomme. Hvis du har kronisk sygdom, kan du derfor opleve at blive kontaktet af projektet med et spørgeskema fra Københavns Universitet i eboks. Det er helt frivilligt om du vil svare. Læs mere på projektets hjemmeside.
Læge Martin Noordegraaf deltager i et forskningsprojekt vedrørende betydningen af ultralyd i almen praksis. Vi har i den sammenhæng indkøbt en ultralydsscanner som kan benyttes som hjælp til diagnostik i bestemte situationer.
Videokonsultation:
Regionen ønsker at implementere Videokonsultation som ny kontaktform i almen praksis, så det tilbyder vi også. Måske kan du slippe for at tage en halv dag fri for at komme til lægen. Det kræver blot en smartphone samt at du installerer app’en “Min læge”, hvorfra der kan tages kontakt på et nærmere aftalt tidspunkt. Som ved almindelig konsultation kan der forekomme ventetid inden lægen er klar til at tage imod opkaldet og vi besvarer kun aftalte videoopkald, det vil sige der skal aftales en tid på forhånd via vores sekretariat. Vi tager forbehold for at ikke alle emner egner sig til video.
VANEDANNENDE MEDICIN FORNYES KUN VED FREMMØDE OG SØGES SÅ VIDT MULIGT UDTRAPPET:
Vi har haft besøg af Styrelsen for Patientsikkerhed, som har indskærpet at vores praksis vedrørende vanedannende medicin skal strammes op. Der skal lægges konkrete behandlings- og udtrapningsplaner, som skal opdateres med maksimalt 1/2 års mellemrum ved personlig konsultation med lægen. Læs gerne denne pjece fra SST for mere information om vanedannende medicin.
Du kan læse vores tilsynsrapport fra STPS her.
Hold dig opdateret på nyheder i klinikken
-
Klinikken har fået ny hjemmeside23. oktober 2021/0 Comments
Martin Noordegraaf
(født 1984)
Er uddannet Læge fra Aarhus Universitet 2012
Speciallæge i Almen Medicin siden maj 2021
Medejer af klinikken siden oktober 2021
Maja Harder Kirkegaard
(født 1982)
Er uddannet Læge fra Syddansk Universitet 2010
Speciallæge i Almen Medicin siden maj 2020
Medejer af klinikken siden oktober 2021

Marie Brucz
Sygeplejerske og Fungerer også som sekretær

Lenette Ipsen
Sygeplejerske og Fungerer også som sekretær

Anne-Mette Kastrup
Sygeplejerske og Fungerer også som sekretær

Petrine Sonne
(født 1988)
Er uddannet læge fra Syddansk Universitet 2017
Er ved at uddanne sig til speciallæge i almen medicin (praktiserende læge)
Er hos os fra 1/3-2023 til 31/8-2023
Har før arbejdet i Svaneke Lægehus, på medicinsk afdeling og i psykiatrien.